Hvornår har du sidst gjort noget godt for dig selv? Noget, som ingen anden kan gøre for dig, og som giver dig en følelse af velvære og skønhed i lang tid fremover?

Med et hjemmekit til at lave akryl negle, har du altid muligheden for at give dig selv en oplevelse af skønhed, uden at gå udenfor en dør. Penslen, pigmenterne, væsken, neglefilen og fantasien er nok til, du kan skabe dig en verden helt for dig selv. Lås døren, sluk telefonen og slip for forstyrrelser. Det fortjener du.

Er du til kunst på fingerspidserne, er akryl negle det helt rigtige for dig. Prøv engang at tjekke hashtagget #nailart på Instagram. Her har mange millioner kvinder verden over delt deres smukkeste og mest iøjnefaldende kreationer. Der er simpelthen ingen grænser for, hvordan du kan dekorere dine negle. Hvad med en solopgang? Guld og perlemor? Eller logoet fra din yndlingstaske? Du kan også kopiere mønstret fra din bluse og genskabe den i ministørrelse på fingerspidserne. Pointen er, at akrylen gør neglene stærke. Du gør dem smukke.

Selv en enkelt og elegant fransk manicure kan rykke op i neglenes superliga med en enkelt diamant, blomsten fra et japansk kirsebærtræ eller en yndig rose på langefingeren.

Akryl negle er otte gange stærkere end din naturlige negl. Og hvor du måske før i tiden troede, det var nødvendigt at besøge en professionel neglesalon for at få dem lavet, så er det faktisk ikke nødvendigt længere. Med det rette udstyr og en god portion tålmodighed kan du selv lave dem derhjemme. Vi kan ikke love, at resultatet bliver perfekt allerede første gang, men som med alt andet gør øvelse mester. Og det er faktisk rigtigt sjovt at øve sig og eksperimentere med at blande pulver og væske i det rigtige forhold og fordele det på neglen.

Kategorier: Artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *